1100-1300-tallet Alteret
Det nuværende alter er opført af munkesten. Det er muligvis bygget op omkring et kampeÂstensalter, der i sÃ¥ fald har været kirkens opÂrindelige alter. Indvielseskorset pÃ¥ korets nord- mur, der dateres til ca. 1300, tyder pÃ¥, at en ombygning af alteret har fundet sted pÃ¥ dette tidspunkt, idet en sÃ¥danne hævede en genindÂvielse af kirken.
Døbefonten
Den romanske døbefont, »Roskilde-type, hører til kirkens første inventar, altsÃ¥ fra 1100 tallet. Den bestÃ¥r af to groft tilhugne granitÂblokke. Øverst er den udsmykket med tovrelief. To tinfade (det mindste anvendes kun i forbindelse med dÃ¥b) dækker fonten og er dateret henholdsvis 1830 og 1831. DÃ¥bskanden af tin er fra samme periode. Oprindelig var døbefonten placeret i nærheden af hovedindgangen. Senere blev den flyttet ned i tÃ¥rnet, og dens nuværende placering i koret fik den ved restaureringen 1856-58.
Johannes Døber figuren På korets sydmur er der anbragt en Johannes Døber figur. Den er udskåret af egetræ og dateres til ca. 1150-1200. Dens stil er typisk romansk, d.v.s. hovedet og klædedragtens linier er meget stive. Selv om begge hænder og en del af underarmene mangler, kan deres oprindelige stilling dog let rekonstrueres: den venstre underarm strakt vandret frem og hånden bærende lammet (Kristus symbol); den højre. hånd mere udstrakt, og pegende på lammet:
Det er den typiske fremstilling af Johannes Døberen. Og den tekstmæssige baggrund er Johannes Døberens ord: "Se Guds lam, som bærer verdens synd" (Joh. 1, 29). Denne fremstilling findes også på altertavlen. Oprindelig har figuren sandsynligvis stået på et af de to sidealtre, der tidligere var placeret på hver side af korindgangen.
1500-tallet Altertavlen
Tillige med Johannes Døber figuren og krucifikset er altertavlen en af Nr. Asmindrup kirkes klenodier. Den trefløjede, udskårne altertavle er sengotisk og dateres til Ca. 1500-1520. Navnet på billedskæreren kendes ikke. Ud fra dens stil er det muligvis en af den berømte billedskærer, Claus Bergs medarbejdere, der har skåret den. På fløjens bagside var der oprindelig malet begivenheder fra Johannes Døberens liv. Disse blev imidlertid malet over på et tidspunkt - muligvis ved restaureringen i 1845. Højenes forside forestiller Jesu lidelseshistorie. På den venstre fløj ses begivenhederne før korsfæstelsen; og på den højre fløj ses begivenhederne efter korsfæstelsen. Midterfeltet foroven: Gud Fader, fremstillet som en konge, fremviser sin korsfæstede søn for menigheden (den korsfæstede Kristus er altertavlens centrum). Til venstre ses Johannes Døberen, der symboliserer profeternes vidnesbyrd om Messias (Kristus), som kommer. Til højre ses en biskop, der symboliserer kirken som den, der efter korsfæstelsen vidner om den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus som Guds levende Ord. Midterfeltet forneden: Jomfru Maria med barnet, på hver side omgivet af to kvinder. De to kvinder til venstre bærer hver på en bog - muligvis symbol for bibelen (Det gamle - og Det nye Testamente). De to kvinder til højre bærer henholdsvis på en kalk og en kurv - muligvis symbol på nadveren (vin og brød). Altertavlens centrum er som nævnt den korsfæstede Jesus Kristus, der for menigheden til alle tider skal forkynde: Den levende Guds grænseløse kærlighed i Jesus Krinus til sin skabning, mennesket, som det hedder i Johannes-evangeliet kap. 3, 16: »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv«. Dette skriftsted er med guldbogstaver påmalet altertavlens bundstykke. På tværstykket, der deler midterfeltet, er der ligeledes med guldbogstaver påmalet en latinsk indskrift: SANCTA TRINITAS UNUS,DEUS (Den hellige Ireenighed en Gud). Denne indskrift kunne tyde på, at altertavlen oprindelig også har haft en fremstilling al Helligånden. Denne kan have været malet på det gavlformede topstvkke, hvor der nu ses en opgående sol, som næppe er oprindelig - eller som en due hængende over Gud Faders hoved.
De 5 skikkelser på midterfeltet forneden er indrammede af snoede søjler, der bærer buer af forgyldt løv. På venstre sidefløj ses afsatser, der åbenbart har båret tilsvarende buer, som har indrammet hvert enkelt felt. De oprindelige farver, der er dækket af den nuværende maling fra 19. årh., har været stærke og brogede. Figuremes tøj har været mønstret.
Forsvundet - genfundet pengetavle
Ifølge en indberetning til Nationalmuseet i 1892 stod der i et aflukke på altertavlen en pengetavle med malet motiv af Jomfru Maria og barnet. På et senere tidspunkt blev den overdraget til Museet i Nykøbing. I 1936 var den imidlertid »forsvundet« derfra, men da jeg for kort tid siden talte med Nationalmuseet og bl. a. omtalte den forsvundne pengetavle, blev det oplyst, at den er i Nationalmuseets besiddelse. (Se billedet).
Prædikestolen Prædikestolen, som stÃ¥r pÃ¥ det oprindelige søndre sidealters plads, bærer Ã¥rstallet 1584. Oprindelig har den været mindre og har haft plads længere inde i krogen. Feltet nærmest trappen og det nærmest vinduet er senere udvidet. Den har oprindelig været malet - mÃ¥ske i forskellige farver. Af de gamle regnskabsbøger fremgÃ¥r det nemlig, at den er blevet malet flere gange. Først i 1882 blev malingen fjernet og erstattet af femis. PÃ¥ lydhimlen er malet: BEA Ti QUI AUDIUNT VERBUM DOÂMINI ET SUSTODIUNT (salige er de, som hører Guds ord og bevarer det/Luk 11, 28/). PÃ¥ prædikestolen er udskÃ¥ret VERBUM DOMINIM4IVET IN AETERNUM (Herrens ord bliver evindelig /1. Pet. 1, 25/). Forneden er bogstaverne -JM K W - udskÃ¥ret: muligvis Jens (?) Madsen (?) K(irke) V(ærge). Og foroven (nær vinduet) er bogstaverne - HH - udskÃ¥ret: muligvis billedskærerens signatur. Felterne er udfyldt med bladornamenter, og over disse er udskÃ¥ret fire ansigter, der muligvis symboliserer to ægtepar - mÃ¥ske de ædle givere? Den billedskærer, der har skÃ¥ret prædikestolen, er sandsynligvis den samme som ham, der har skÃ¥ret prædikestolen i Rørvig Kirke. Prædikestolen i Vig Kirke er af samme type, men dog senere.
Alterkalken
Den nuværende alterkalk - blev erhvervet i midten af forrige århundrede som erstatning for en meget værdifuld gotisk alterkalk, der af en eller anden grund blev overgivet til Nationalmuseet, hvor den endnu befinder sig - dateres også til denne periode - dog er bægeret fra en senere periode (muligvis fra 18. årh.)? Skaftet er udsmykket med seks firkantede ruder med indskriften »JHESUS«. Og på foden, som er tunget, er der anbragt et lille støbt billede af den korsfæstede Jesus Kristus og Maria og Johannes.
1600-tallet Kirkeklokkerne
Den store malmklokke bærer Ã¥rstallet 1646 samt flg. indskrift: Ann. 1646 Den 4 Àprilis Er Denne Klokke Omstøbt Og Daa Var Hr. Christofer Urne Til Aasmarck Ridder Dannemarckis Riges Raad Lensmand Paa Draxholm Slot. Sognepræst H. Hans Hansen I Wiig Kirek Peder Juel I Svenninge M. Jørgen Hansen Jylland Simon OelÂsøn. Ud fra denne indksrift mÃ¥ der altsÃ¥ have været en ældre klokke, som blev omstøbt i 1646. Og det drejer sig sandsynligvis om en klokke, der blev ophængt i det første tÃ¥rn, der blev bygget i 13/1400 tallet. Hr. Hans Hansen nævnes allerede 1618 som sognpræst iVig. Peder Juel har sandsynligvis været kirkeværge, da der ikke var nogen præst af dette navn i Nr. Asmindrup - heller ikke i Vig - pÃ¥ dette tidspunkt De to sidste navne er sandsynligvis klokkestøberne. Den lille malmklokke. som ganske vist stammer fra 1827. bærer følgende indskrift: Støbt Af I. C. H. Gamst Kiebenhavn Anno 1827. Denne klokke, der ogsÃ¥ erstattede en ældre fra det gamle tÃ¥rn, blev ophængt i forbindelse med opførelsen af det nye tÃ¥rn i 1827.
Malmstagerne
De to malmstager, som stÃ¥r pÃ¥ alteret, er fra 1694. PÃ¥ den ene er indgraveret: RoaldusNicolaj Holthe Hujus Pastor Loci 1694. PÃ¥ den anden: Elisabeth Sofrensdotter B. A. D. 1694. Roald Nicilaj Holthe var præst i Vig 1674-94. Og staÂgerne er muligvis skænket til Nr. Asmindrup Kirke ved den ene af ægtefællernes død. 1800-tallet Kirkebænkene
De nuværende kirkebænke blev opsat i 1856 som er statning for de oprindelige, der var fra 1580.
1900-tallet Orgelet
Det nuværende orgel er fra 1982, og blev erÂhvervet som erstatning for kirkens første orgel, der var fra 1914. Orgelet er bygget af Jensen og Thomsen, Hillerød. Det har 8 stemmer, to manualer (klaviaturer) og pedal.
Kirkeskibet Det blev ophængt under hvælvingerne i skibet - nu hænger det over orgelet i tårnrummet - i påsken 1924. Det er skåret og skænket af fiskerne Albert og Jørgen Jensen fra Kildehusene. Kirkeskibet bærer det engelske navn: Excelsior. Og så vidt jeg er orienteret, er det lavet som model efter et engelsk skib, som anløb Nykøbing havn i begyndelsen af 1920´erne.
Vi har i såvel Nørre Asmindrup som Vig sogn konstateret en så ringe efterspørgsel efter kørsel med kirkebilen, at menighedsrådene har besluttet at nedlægge ordningen.
Brugere, som måtte have særlige behov for transport til og fra kirkelige handlinger henvises til de kommunalt administrerede flextrafiktilbud. Kirkerne tilbyder dog fortsat at betale for transporten mod en egenbetaling på 20 kr.
Døbefonten
På korets sydmur er der anbragt en Johannes Døber figur. Den er udskåret af egetræ og dateres til ca. 1150-1200. Dens stil er typisk romansk, d.v.s. hovedet og klædedragtens linier er meget stive. Selv om begge hænder og en del af underarmene mangler, kan deres oprindelige stilling dog let rekonstrueres: den venstre underarm strakt vandret frem og hånden bærende lammet (Kristus symbol); den højre. hånd mere udstrakt, og pegende på lammet:
Tillige med Johannes Døber figuren og krucifikset er altertavlen en af Nr. Asmindrup kirkes klenodier. Den trefløjede, udskårne altertavle er sengotisk og dateres til Ca. 1500-1520. Navnet på billedskæreren kendes ikke. Ud fra dens stil er det muligvis en af den berømte billedskærer, Claus Bergs medarbejdere, der har skåret den. På fløjens bagside var der oprindelig malet begivenheder fra Johannes Døberens liv. Disse blev imidlertid malet over på et tidspunkt - muligvis ved restaureringen i 1845. Højenes forside forestiller Jesu lidelseshistorie. På den venstre fløj ses begivenhederne før korsfæstelsen; og på den højre fløj ses begivenhederne efter korsfæstelsen. Midterfeltet foroven: Gud Fader, fremstillet som en konge, fremviser sin korsfæstede søn for menigheden (den korsfæstede Kristus er altertavlens centrum). Til venstre ses Johannes Døberen, der symboliserer profeternes vidnesbyrd om Messias (Kristus), som kommer. Til højre ses en biskop, der symboliserer kirken som den, der efter korsfæstelsen vidner om den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus som Guds levende Ord. Midterfeltet forneden: Jomfru Maria med barnet, på hver side omgivet af to kvinder. De to kvinder til venstre bærer hver på en bog - muligvis symbol for bibelen (Det gamle - og Det nye Testamente). De to kvinder til højre bærer henholdsvis på en kalk og en kurv - muligvis symbol på nadveren (vin og brød). Altertavlens centrum er som nævnt den korsfæstede Jesus Kristus, der for menigheden til alle tider skal forkynde: Den levende Guds grænseløse kærlighed i Jesus Krinus til sin skabning, mennesket, som det hedder i Johannes-evangeliet kap. 3, 16: »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv«. Dette skriftsted er med guldbogstaver påmalet altertavlens bundstykke. På tværstykket, der deler midterfeltet, er der ligeledes med guldbogstaver påmalet en latinsk indskrift: SANCTA TRINITAS UNUS,DEUS (Den hellige Ireenighed en Gud). Denne indskrift kunne tyde på, at altertavlen oprindelig også har haft en fremstilling al Helligånden. Denne kan have været malet på det gavlformede topstvkke, hvor der nu ses en opgående sol, som næppe er oprindelig - eller som en due hængende over Gud Faders hoved.
Det gotiske korbuekrucifiks, som dateres til o. 1500, og som nu er anbragt pÃ¥ skibets nordvæg, var oprindelig anbragt over korbuen. Krucifiksets nederste tværstykke, som var fastgjort til en tværbjælke, ragede en del ned under korbuens spids, sÃ¥ at en voksen person lige kunne passere under det. Krucifikset har i randene cirkelforÂmede udskæringer, og korsarmene ender i
firpas. Kristusskikkelsen er, sÃ¥ledes som det var almindeligt i gotikken, fremstillet med hovedet bøjet mod den højre skulder, og fødderne er gennemboret af én nagle. Ved restaurering i midten af dette Ã¥rhundrede blev følgende symÂbolik, der ellers aldrig knyttes til et krucifiks, pÃ¥malet med guldbronze: Øverste korsarm. Trefisk Venstre korsarm: En fisk med kalk Højre korsarm: En fisk med tre brød. Fisken, som er et af de ældste kristne symboler, er symbol pÃ¥ Kristus. Det hænger sammen med, at det græske ord for fisk - IXTYS - danner forbogstaverne i de græske ord:J(esus) K(ristus) G(uds) S(øn) F(relser). Og sammenstillingen brød og fisk symboliserer pÃ¥ baggrund afbespisningsunderet (Mark. 6, 30-44; Matt. 14, 13-21; Luk. 9, 10-17) nadveren. Og det er sandsynligvis denne nadverÂsymbolik - hvilket yderligere understreges af kalken (vinbægeret), som den konservator, der senest har restaureret krusifikset, har valgt at lægge ind i det middelalderlige korbuekrucifiks.
Prædikestolen, som stÃ¥r pÃ¥ det oprindelige søndre sidealters plads, bærer Ã¥rstallet 1584. Oprindelig har den været mindre og har haft plads længere inde i krogen. Feltet nærmest trappen og det nærmest vinduet er senere udvidet. Den har oprindelig været malet - mÃ¥ske i forskellige farver. Af de gamle regnskabsbøger fremgÃ¥r det nemlig, at den er blevet malet flere gange. Først i 1882 blev malingen fjernet og erstattet af femis. PÃ¥ lydhimlen er malet: BEA Ti QUI AUDIUNT VERBUM DOÂMINI ET SUSTODIUNT (salige er de, som hører Guds ord og bevarer det/Luk 11, 28/). PÃ¥ prædikestolen er udskÃ¥ret VERBUM DOMINIM4IVET IN AETERNUM (Herrens ord bliver evindelig /1. Pet. 1, 25/). Forneden er bogstaverne -JM K W - udskÃ¥ret: muligvis Jens (?) Madsen (?) K(irke) V(ærge). Og foroven (nær vinduet) er bogstaverne - HH - udskÃ¥ret: muligvis billedskærerens signatur. Felterne er udfyldt med bladornamenter, og over disse er udskÃ¥ret fire ansigter, der muligvis symboliserer to ægtepar - mÃ¥ske de ædle givere? Den billedskærer, der har skÃ¥ret prædikestolen, er sandsynligvis den samme som ham, der har skÃ¥ret prædikestolen i Rørvig Kirke. Prædikestolen i Vig Kirke er af samme type, men dog senere.
Kirkeskibet
