Nørre Asmindrup Kirke på internettet

Sætter man sig ned og begynder at undersøge, hvad der er at finde på internettet om Nørre Asmindrup Kirke, by og omegn, vil man blive forbavset. Der findes mange hjemmesider, hvor netop vores kirke og lokalsamfund tages under kærlig behandling, og disse sider er et besøg værd for enhver med interesse for kirke, sogn, lokalhistorie og kultur.

Wikipedia - Den frie encyklopædi
Første sted at søge kan være internettets nye store encyklopædi, Wikipedia, som skrives på 250 sprog af frivillige bidragydere over hele verden. Arbejdet begyndte i 2001 og i skrivende stund findes der i alt over 7 millioner artikler, hvoraf godt 70.000 er på dansk.

Læs mere her

Tim Lykkegren - lokalhistorisk interesseret
På Tim Lykkegrens hjemmeside findes en spændende og illustreret gennemgang af Nørre Asmindrup kirkes historie. Tim har ydermere en utrolig stor samling om Odsherreds historie samt andre spændende samlinger af billeder, eventyr og fortællinger.

Læs mere her

Knud Aarups erindringer i tekst og billeder
I perioden fra 1930 til 1948 var pastor Knud Aarup sognepræst i Nr. Asmindrup. Frem til sin død i 1995, 93 år gammel, skrev han flere bøger og talløse artikler i årbøger og tidskrifter, men der blev også tid til optegnelser af mere privat natur - herunder nogle spredte erindringer fra tiden i Nr. Asmindrup. Knud Aarups søn, Niels Aarup, samlede og sorterede tekst- og billedmaterialet fra tiden i Asmindrup på sin hjemmeside, så alle interesserede kunne læse med om adskillige menneskers gang og virke i sognet. Hjemmesiden eksisterer desværre ikke længere, men det er heldigvis lykkes at finde en pdf-udgave af materialet, som kan åbnes ved et klikke på billedet herunder.

 

Det var et udpluk af interessante steder på internettet om Nr. Asmindrup sogn, kirke og omegn - og tilmed kilder som er tilgængelige døgnet rundt hele året.

God fornøjelse!

knud-aarup-forside.jpg